Droppet

July 30th, 2008

Jeg forventede, at det var en god bog. Ikke fremragende, bare god. For det lød sprængfarligt. Eller i hvert fald som et godt koncept. En idé, der kunne komme noget spændende ud af: at ville skildre Hitlers barndom i en roman. For det er målet i Norman Mailers Slottet i skoven.

Fortælleren viser sig ret hurtigt at være djævel af lidt lavere rang end Den Onde, som der kun er én af. Altså en slags underdjævel. Men fortælleren er desværre slet ikke djævelsk. Nærmest ligegyldig. Snik-snakkende. Og kedelig, når han forklarer og redegør for oppe og nede. Og lille Adis ophav. Og Heinrich Himmler, som bliver kaldt Heini bag sin ryg.

Selv om der da sker ting og sager af alt andet end lødig karakter, gør Slottet i skoven hverken fra eller til for mig. Derfor har jeg læst min sidste side i dén bog. Det er det gode ved (halv)dårlige bøger. Man kan lade være.

Blandede fornøjelser | Comments | Trackback